Jan 30, 2015

AMNING OFFENTLIGT

Jeg må hellere lige slå fast, at jeg ikke har tænkt mig at skabe debat med dette indlæg, blot fortælle om mit synspunkt og min løsning. Det er vist nemlig noget med, at der er en HEL masse forskellige holdninger til det med at amme offentligt. Én ting er jo, at de små jo skal have mad. Én anden ting er så, hvordan man vælger at gøre det, når man bevæger sig i det offentlige rum. Det er der en masse andre der har været gode til at diskutere, så det vil jeg lade dem om :)

Jeg synes personligt, at jeg har fundet en perfekt løsning, for selvom jeg synes, at det er hyggeligst at amme Zoe hjemme i sofaen, hvor vi i ro og mag kan hygge os med det, så kan jeg(vi) jo ikke fortsætte med at planlægge os rundt om amningen som foregår hver 3. time. Vi skal jo ud og have lidt social stimulans. Om ikke andet bare stimulans også udenfor lejligheden :) Jeg har dog gjort meget ud af, ikke at fare rundt til det ene og det andet her i starten. Det har været vigtigt for mig, at få ro til amningen og ro til at falde på plads i rollen som mor og ikke stresse og overstimulere Zoe mere end nødvendigt er. Men nu, er jeg også nået til et punkt, hvor jeg har lyst til, at vi kommer lidt ud og rundt. Både for hendes og min skyld.

Jeg har derfor været nødt til at tage stilling til, hvordan jeg ville amme hende når vi er af sted. Det er ikke alle steder, hvor der findes et hjørne 'nede bagi', hvor vi kan sætte os og jeg har virkelig ikke behov for, ej heller lyst til at blotte mine bryster til andres skue. Dette heller ikke selvom jeg selvfølgelig har ret til at made mit barn, hvor jeg vil, når jeg vil. Men. Når det så er sagt, så synes jeg virkelig ikke at det er nødvendigt, i hvert fald ikke for mig, at gøre det med mulighed for at støde andre. Vi kan diskutere længe, hvorfor og hvem som bliver stødt og ikke stødt af, at en mor ammer sit barn. Igen, det må andre diskuterer. Jeg ville bare gerne dele min fantastiske løsning (synes jeg selv) med jer. Måske I tænker, ja, sådan et havde jeg da også. Måske I tænker, sikke en god idé, sådan ét skal jeg også have fat i. Uanset. Jeg fandt den her lækre amme-poncho fra by leia på nettet. Den skyndte jeg mig at købe. Det har virkelig været den perfekte løsning. Jeg kan slappe af og ikke være bange for at vise 'for-meget-hud' og Zoe får ro til at spise. Den er derudover lavet i det lækreste lette bomuld og designet sådan at jeg kan kigge ned til hende og hun op til mig. Helt perfekt.  

Hvis I har lyst, må I meget gerne dele jeres løsninger. Det kunne være sjovt at læse.




Jan 29, 2015

DANMARK I METAL

Jeg har fundet en god løsning på min hjemve. Eller en løsning er det vel egentlig ikke. Men jeg har fundet en løsning som flytter Danmark nærmere mig. Jeg håber i hvert fald, at det lidt er sådan det kommer til at føles. Jeg har nemlig lige købt denne fine Danmark plakat på Just Spotted. Den er trykt i metal og jeg tror at den kommer til at gøre sig fint i vores stue. Jeg fandt faktisk også en fin plakat til vores soveværelse, men den kan jeg lige vise en anden god gang. Hvad synes I? Er den ikke fin?

Jan 28, 2015

TRÆT MOR

Jeg er træt i dag, meget træt! Jeg synes det virker som om, at dagen har været ekstra lang. Har den det? Zoe var svær at putte i dag. Det tog 20 min inden hun ordentligt faldt i søvn. Hun var sååå træt og så blev hun bare ked af det og kunne ikke rigtig falde i søvn. Hun kunne ikke rigtig overgive sig til søvnen, selvom hun var rigtig træt og så bliver hun bare så ked. Lille pus altså. Til slut faldt hun dog i søvn. Egenligt er vi kommet ind i en dejlig rytme, hvor vi ligger hende i seng ved 20-tiden og så sover hun til næste morgen. I dag tog det bare lige liiidt længere tid. Men tilbage til den nye rytme. Det er altså rigtig dejligt. Så får B og jeg lige et par timer til os selv og til at slappe lidt af inden vi selv ligger os. Det er guld værd - og så er det jo selvfølgelig guld værd at få en ordentlig nattesøvn. En sammenhængende nattesøvn. Det er vist noget med, at det ikke er for givet med sådan en lille én. Hun er nu altså god ved os. Jeg krydser fingre for, at vi fortsætter i samme dur!

Trods lang og sammenhængende nattesøvn så er jeg altså godt træt i dag her, hvor klokken nærmer sig de 22. Selvfølgelig har dagen ikke været længere for mig end jer. Måske det er januar der trækker tænder ud. Korte, grå dage. Jeg savner solen og glæder mig rigtig meget til den første snært af forår. Tænker at det vil lette på trætheden. Det med.

Noget helt andet er, at min mor skulle have været og besøge os. Det er nu blevet udsat to gange, fordi hun bliver ved med at være så syg. Både hun og jeg har ikke lyst til at tage nogle chancer i fald hun skulle smitte Zoe, så vi har måtte aflyse den første omgang og udskyde anden gang. Det er øv, rigtig øv. Jeg havde sådan glædet mig til besøg hjemmefra og til at se min mor og dele Zoe med hende et par dage. Hun havde også glædet sig ordentligt meget til at komme op til os. Forhåbentligt er hun meget snart rask igen, og så kan hun komme. Måske derfor synes jeg, at jeg mærker ekstra meget i disse dage, at familien og mine nærmeste veninder er langt væk. Det er svært synes jeg. Jeg ville sådan ønske, at de boede lige rundt om 'hjørnet', så jeg lige kunne trille hen til dem når de kom hjem fra arbejde eller besøge dem en weekend eller, eller, eller.... Der er mange eller'ere som I kan læse. Faktum er, at jeg savner dem alle sammen. Rigtig. Meget! Kan man blive ekstra træt af at savne? 
Heldigvis, så skal vi hjem til Danmark i slutningen af februar (mere om det i et andet indlæg) og dér skal jeg se en masse af dem jeg har kær. Jeg glæder mig meget. SÅ MEGET.

Noget der IKKE gør mig træt er billeder af min lille plut. Jeg kan kigge timevis på hende og bagefter på de billeder jeg har taget af hende. Sig at jeg ikke er den eneste ;) Jeg har lige lyst til at dele nedenstående billede med jer, selvom at det ikke rigtigt har noget at gøre med resten af indlægget. Jeg har sløret det en del, mest fordi jeg stadig ikke helt ved, om jeg har lyst til at dele billeder af Zoe i dette forum. I hvert fald ikke billeder af hendes ansigt. Men hun var så kær i hendes kjole, at jeg blev nødt til at dele med mig. Min lille tyk-sak.


Nu vil mor her afslutte det her indlæg, som egentligt ikke helt har en rød tråd. Er ved at synes at det lidt er gældende for de fleste af mine indlæg. Hah. Håber at I hænger med alligevel. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at jeg er træt, rigtig træt nu, hvor klokken er blevet over 22. Jeg må vist hellere bare gå i seng. Jeg regner med, at vågne op med ny og god energi i morgen. 

Håber I har haft en dejlig dag og en rar aften. 
// Jo

Jan 12, 2015

EN RAR START

På en ny dag, en ny uge. Jeg har i skrivende stund en dejlig og rar morgen med god tid til morgenmad og hygge. Jeg vågnede tidligere end Zoe i dag, så jeg valgte at blive lidt under dynen og læse blogs og kigge igennem min instagram feed, inden jeg tog hul på dagen. Jeg havde lidt en 'fanden i voldsk' følelse i kroppen i går da jeg lagde mig til at sove. Den dér følelse af, at nu skal det være! Så jeg ser i dag som en god ny start på gode vaner. Synes det føles så godt, når man føler sig 110 % motiveret til at fokusere på de gode vaner og de gode og rare ting. Så dét gør jeg nu og sikke en rar start det har været i dag på denne skønne mandag morgen. 
Jeg vækkede Zoe lidt efter 8.00 tror jeg. Er det ikke bare luksus at have en baby som sover hele natten? Altså hun er en engel. Hun var lidt ked af det igår aftes, men jeg tror det beror på overstimulans fra weekenden med besøg og 2 års fødselsdag. Men hun er heldigvis aldrig ked af det i lang tid af gangen, så kl. 23 faldt hun i søvn og så har hun ellers sovet til kl. 8./8.30. Det er lækkert! Nu ligger hun så her på sofaen ved siden af mig og sover igen imens jeg har tid til at blogge lidt og nyde min morgenkaffe. Det søde barselsliv, kalder jeg det :)

I dag står der et par forskellige ting på programmet - jeg skal blandt andet på posthuset og ud i sneen at trille med barnevognen. Ydermere skal jeg have handlet lidt. I aften får jeg en veninde på besøg til gulerodssuppe. Hvor godt er det ikke lige med suppe i kulden? Det bliver så hyggeligt at se mine veninder igen. Jeg føler mig nu klar og har overskud til igen at være social og hygge med veninderne. Det har jeg savnet og jeg har allerede booket et par veninde-aftaler i denne uge. Rigtig rart at kunne se frem imod.

Vi har haft den bedste weekend med familie-besøg og i går søndag var vi til fødselsdag hos B's nu 2-årige kusine. Så hyggeligt. Vi kan dog mærke på Zoe at vi ikke skal booke for mange aftaler i weekenderne. Det er med at finde en fin balance, så hun lærer at være ude blandt folk men samtidigt ikke bliver overstimuleret. Jeg tror at vi skal satse på i hvert fald at have én dag, hver weekend, hvor vi bare er hjemme. Så får hun også god tid til at hygge med hendes far! Har jeg sagt, hvor hyggeligt det er at være en familie? Jeg elsker det! 

Vi fik den smukkeste buket tulipaner i weekenden - jeg elsker friske blomster og bliver så glad af at kigge på dem. De er helt klart også med til at gøre at denne mandag helt aldeles skøn. 

Jeg håber at I har haft en lige så dejlig start på en ny dag, en ny uge.
/ Jo


Jan 5, 2015

SMUKKE VINTERDAGE

Selvom det er koldt, meget koldt her i Stockholm, så har jeg forsøgt at udnytte de få timer solen er oppe og har været ude at trille med barnevognen, nu hvor jeg har det godt igen og kroppen orker lidt mere. I lørdags gik jeg en lang tur ved vandet hvor vi bor. Det er så skønt at kunne gå til vandet på under 10 min. Vi har ellers haft sne, men efter et par dage med plusgrader er den forsvundet. Jeg synes det er hyggeligt med sne, når man ikke skal ud og trave med barnevogn i det, så jeg synes nu, at det er rart at vinteren indtil videre har været mild. Nu får vi sikkert sne i morgen, bare fordi jeg skrev det her. Så ja, det er godt, at vi skal ud på tur snart igen. Zoe skal nemlig have lavet sit pas i dag, så om et par timer skal vi ud i kulden og gå. Bobby har fortsat ferie, så vi nyder lige de sidste dage sammen inden han starter på arbejde og hverdagen igen begynder. 

Det jeg egentligt ville, var at vise jer lidt fine billeder fra min gåtur i lørdags. Jeg bliver stadig fascineret af omgivelserne heroppe og glæder mig over, at vi bor i så skønne omgivelser. Det er helt fantastisk at bo i byen og samtidigt have så fin natur lige rundt om hjørnet. Det minder mig så meget om Vancouver og da jeg boede dér. Stockholm må være nordens svar på Vancouver :) Ikke dårligt at jeg valgte at flytte hertil!





Jeg har så hulens mange ting på min to-do liste i dag, så jeg må vist hellere se at komme i gang. Zoe sover hendes formiddagslur men kender jeg hende ret, så vågner hun inden for de næste 5 min. 

Håber I har fået taget godt hul på det nye år og at I nyder at hverdagen er begyndt igen. Ja, nu vågnede hun som sagt - må hellere få givet hende noget mad så.

/Jo

Jan 1, 2015

1. JANUAR


Min udsigt lige nu - slet slet ikke dårligt. Vi nyder dagene og slapper af ovenpå en helt fantastisk nytårsaften. Håber I gør det samme!