Mar 28, 2015

EN OPDATERING OG EN MASSE SPØRGSMÅL

Hold nu op, hvor er det lang tid siden, at jeg har skrevet noget herinde. Vidste godt at det var ved at være et stykke tid siden mit sidste indlæg, men ok ja. Så gik der lige endnu 1,5 måned!!!

Jeg kan immervæk ikke huske, hvad alle dage er gået med, men et par højdepunkter kan jeg da huske. Først og fremmest er Zoe imidlertidigt blevet 5 måneder! Det er vildt. Hun bliver så stor og kan allerede så mange ting. Der er ingen grænser for, hvor stolt man kan blive af sådan en størrelse. I skulle have set B og mig da hun for nogle uger tilbage selv (helt selv) tog hendes sut ud og ind i munden. Vi jublede af stolthed og har nærmest jublet siden haha! I kan nok tænke jeg til, hvor meget jublen det kan blive til. Der sker jo nye ting, hver dag. 

Så har vi haft besøg af min mor, jeg har fået set nogle gode veninder og så er jeg blevet klippet. Det er store sager. 

Zoe er også blevet døbt! I Danmark til og med. Helt som jeg gerne ville have det. Det var en smuk dag med familien og de nærmeste venner og det samme var det da vi fejrede hendes dåb herhjemme i Stockholm. Så fint, at vi har kunne dele sådan en speciel begivenhed med så mange af vores nære og kære. 

Hverdagene går hurtigt. Jeg har fået en rigtig god mødregruppe og vi ses som minimum en gang i ugen. Det er virkelig hyggeligt at lære andre mødre at kende og ikke mindst deres babyer. Så er vi også begyndt til babysvømning med Zoe. Det er virkelig hyggeligt. Skulle lige løse gåden med al logistiken i forhold til alt det praktiske (inden og efter selve svømningen). Nu når det føles bedre, så er det bare super hyggeligt og Zoe elsker at være i vandet med hendes far. Det er deres ting og jeg har lidt med vilje valgt, at de skal få lov til at have det sammen. Det er sødt at kunne følge med fra sidelinjen istedet ♡ Så det gør jeg! 

Hmm jo ellers så har hun næsten holdt hendes rytme med de 11 timers søvn hver nat. Det er dog ved at blive en smule anderledes. Jeg tror ikke hun er ligeså mæt som hun tidligere har været og to gange har jeg måtte amme hende kl. 5. Jeg bruger meget tid på at tænke over, hvad der lige skal ske i forhold til det med mad og hvad jeg kan give hende for at gøre hende rigtig mæt. Nogen af jer derude der har gode erfaringer I vil dele? Synes at det er lidt svært, da hun jo endnu ikke kan få en flaske vælling f.eks. Det tænker jeg ellers kunne være en løsning, når hun bliver gammel nok til det. 
Hun vejer ca. 9 kilo nu, så hun er et stort barn at helamme. Lægen anbefalede mig, at stærkt overveje, at begynde at give hende noget andet mad, da det har været hårdt for min krop og den kan ikke helt følge med. Jeg har derfor døjet rigtig meget med følelsen af at skulle besvime konstant. Ikke heldigt når jeg skal være frisk til at tage mig af Zoe. Ydermere skal jeg spise så overdrevet meget (også kage og fløde) for ikke at min vægt falder mere end, hvad godt er. Oplevede I også at det var hårdt for kroppen at amme? Jeg har ikke rigtigt haft overvejet, at det skulle være sådanne tilstande som skulle gøre at jeg skal slutte med at amme, eller om ikke andet allerede give hende andet og mere mad. Hvad har I gjort??? Jeg må indrømme at det fylder en del, jeg vil jo helst bare fortsætte som vi hele tiden har gjort. Selvom jeg selvfølgelig godt ved, at hun jo også snart skal have noget andet mad. Håbe lidt at det bare giver sig selv. Lidt ligesom alt det andet med hende :-) 

Elles så er hun nemlig det nemmeste og klart dejligste barn i verden. Hun bruger det meste af dagen på at grine og smile og rulle og lege med hendes legetøj. Det er virkelig fantastisk at være hendes mor. Jo, hun skreg i dag. Jeg var et stort spørgsmålstegn. Men det gik heldigvis hurtigt over. Det er så svært når jeg ikke lige helt ved, hvorfor hun blev ked af det. Det gik heldigvis hurtigt over. Jeg tror oftest, at det er fordi hun bliver forskrækket?!? Men igen, det sker ikke så tit, så jeg kan have fejl. 

Noget helt andet. Jeg er alene med Zoe i denne weekend. B er til polterabend i København. Lidt underligt ikke at have ham hjemme. Men Zoe og jeg har hygget os. I dag har jeg pyntet op til påske og spist en masse påskeslik og chokolade. Vi har også haft familie-besøg, så det har været en rigtig hyggelig lørdag. I morgen skal vi bare hygge endnu mere. Jeg tænker at gå en lang tur, hvis vejret tillader det. Med kaffe i hånden selvfølgelig. Jeg har købt en kaffeholder til vognen. Kan man overhovedet være på barsel uden sådan én? Nej vel! Det er blevet min nye yndlingsbeskæftigelse. At gå tur og drikke latte. Massere af latte. Specielt når solen skinner på én. Dejligt, at jeg endnu har en stor del barsel tilbage og at vi går en god årstid i møde. Tror sommeren bliver helt fantastisk. 

Nu vil jeg komme i seng så jeg kan være frisk til i morgen. Håber I nyder jeres weekend. 

// Jo - nu må der altså ikke gå lige så lang tid inden næste indlæg igen!