Jan 30, 2015

AMNING OFFENTLIGT

Jeg må hellere lige slå fast, at jeg ikke har tænkt mig at skabe debat med dette indlæg, blot fortælle om mit synspunkt og min løsning. Det er vist nemlig noget med, at der er en HEL masse forskellige holdninger til det med at amme offentligt. Én ting er jo, at de små jo skal have mad. Én anden ting er så, hvordan man vælger at gøre det, når man bevæger sig i det offentlige rum. Det er der en masse andre der har været gode til at diskutere, så det vil jeg lade dem om :)

Jeg synes personligt, at jeg har fundet en perfekt løsning, for selvom jeg synes, at det er hyggeligst at amme Zoe hjemme i sofaen, hvor vi i ro og mag kan hygge os med det, så kan jeg(vi) jo ikke fortsætte med at planlægge os rundt om amningen som foregår hver 3. time. Vi skal jo ud og have lidt social stimulans. Om ikke andet bare stimulans også udenfor lejligheden :) Jeg har dog gjort meget ud af, ikke at fare rundt til det ene og det andet her i starten. Det har været vigtigt for mig, at få ro til amningen og ro til at falde på plads i rollen som mor og ikke stresse og overstimulere Zoe mere end nødvendigt er. Men nu, er jeg også nået til et punkt, hvor jeg har lyst til, at vi kommer lidt ud og rundt. Både for hendes og min skyld.

Jeg har derfor været nødt til at tage stilling til, hvordan jeg ville amme hende når vi er af sted. Det er ikke alle steder, hvor der findes et hjørne 'nede bagi', hvor vi kan sætte os og jeg har virkelig ikke behov for, ej heller lyst til at blotte mine bryster til andres skue. Dette heller ikke selvom jeg selvfølgelig har ret til at made mit barn, hvor jeg vil, når jeg vil. Men. Når det så er sagt, så synes jeg virkelig ikke at det er nødvendigt, i hvert fald ikke for mig, at gøre det med mulighed for at støde andre. Vi kan diskutere længe, hvorfor og hvem som bliver stødt og ikke stødt af, at en mor ammer sit barn. Igen, det må andre diskuterer. Jeg ville bare gerne dele min fantastiske løsning (synes jeg selv) med jer. Måske I tænker, ja, sådan et havde jeg da også. Måske I tænker, sikke en god idé, sådan ét skal jeg også have fat i. Uanset. Jeg fandt den her lækre amme-poncho fra by leia på nettet. Den skyndte jeg mig at købe. Det har virkelig været den perfekte løsning. Jeg kan slappe af og ikke være bange for at vise 'for-meget-hud' og Zoe får ro til at spise. Den er derudover lavet i det lækreste lette bomuld og designet sådan at jeg kan kigge ned til hende og hun op til mig. Helt perfekt.  

Hvis I har lyst, må I meget gerne dele jeres løsninger. Det kunne være sjovt at læse.




No comments:

Post a Comment