Jan 12, 2015

EN RAR START

På en ny dag, en ny uge. Jeg har i skrivende stund en dejlig og rar morgen med god tid til morgenmad og hygge. Jeg vågnede tidligere end Zoe i dag, så jeg valgte at blive lidt under dynen og læse blogs og kigge igennem min instagram feed, inden jeg tog hul på dagen. Jeg havde lidt en 'fanden i voldsk' følelse i kroppen i går da jeg lagde mig til at sove. Den dér følelse af, at nu skal det være! Så jeg ser i dag som en god ny start på gode vaner. Synes det føles så godt, når man føler sig 110 % motiveret til at fokusere på de gode vaner og de gode og rare ting. Så dét gør jeg nu og sikke en rar start det har været i dag på denne skønne mandag morgen. 
Jeg vækkede Zoe lidt efter 8.00 tror jeg. Er det ikke bare luksus at have en baby som sover hele natten? Altså hun er en engel. Hun var lidt ked af det igår aftes, men jeg tror det beror på overstimulans fra weekenden med besøg og 2 års fødselsdag. Men hun er heldigvis aldrig ked af det i lang tid af gangen, så kl. 23 faldt hun i søvn og så har hun ellers sovet til kl. 8./8.30. Det er lækkert! Nu ligger hun så her på sofaen ved siden af mig og sover igen imens jeg har tid til at blogge lidt og nyde min morgenkaffe. Det søde barselsliv, kalder jeg det :)

I dag står der et par forskellige ting på programmet - jeg skal blandt andet på posthuset og ud i sneen at trille med barnevognen. Ydermere skal jeg have handlet lidt. I aften får jeg en veninde på besøg til gulerodssuppe. Hvor godt er det ikke lige med suppe i kulden? Det bliver så hyggeligt at se mine veninder igen. Jeg føler mig nu klar og har overskud til igen at være social og hygge med veninderne. Det har jeg savnet og jeg har allerede booket et par veninde-aftaler i denne uge. Rigtig rart at kunne se frem imod.

Vi har haft den bedste weekend med familie-besøg og i går søndag var vi til fødselsdag hos B's nu 2-årige kusine. Så hyggeligt. Vi kan dog mærke på Zoe at vi ikke skal booke for mange aftaler i weekenderne. Det er med at finde en fin balance, så hun lærer at være ude blandt folk men samtidigt ikke bliver overstimuleret. Jeg tror at vi skal satse på i hvert fald at have én dag, hver weekend, hvor vi bare er hjemme. Så får hun også god tid til at hygge med hendes far! Har jeg sagt, hvor hyggeligt det er at være en familie? Jeg elsker det! 

Vi fik den smukkeste buket tulipaner i weekenden - jeg elsker friske blomster og bliver så glad af at kigge på dem. De er helt klart også med til at gøre at denne mandag helt aldeles skøn. 

Jeg håber at I har haft en lige så dejlig start på en ny dag, en ny uge.
/ Jo


No comments:

Post a Comment