Jan 5, 2015

SMUKKE VINTERDAGE

Selvom det er koldt, meget koldt her i Stockholm, så har jeg forsøgt at udnytte de få timer solen er oppe og har været ude at trille med barnevognen, nu hvor jeg har det godt igen og kroppen orker lidt mere. I lørdags gik jeg en lang tur ved vandet hvor vi bor. Det er så skønt at kunne gå til vandet på under 10 min. Vi har ellers haft sne, men efter et par dage med plusgrader er den forsvundet. Jeg synes det er hyggeligt med sne, når man ikke skal ud og trave med barnevogn i det, så jeg synes nu, at det er rart at vinteren indtil videre har været mild. Nu får vi sikkert sne i morgen, bare fordi jeg skrev det her. Så ja, det er godt, at vi skal ud på tur snart igen. Zoe skal nemlig have lavet sit pas i dag, så om et par timer skal vi ud i kulden og gå. Bobby har fortsat ferie, så vi nyder lige de sidste dage sammen inden han starter på arbejde og hverdagen igen begynder. 

Det jeg egentligt ville, var at vise jer lidt fine billeder fra min gåtur i lørdags. Jeg bliver stadig fascineret af omgivelserne heroppe og glæder mig over, at vi bor i så skønne omgivelser. Det er helt fantastisk at bo i byen og samtidigt have så fin natur lige rundt om hjørnet. Det minder mig så meget om Vancouver og da jeg boede dér. Stockholm må være nordens svar på Vancouver :) Ikke dårligt at jeg valgte at flytte hertil!





Jeg har så hulens mange ting på min to-do liste i dag, så jeg må vist hellere se at komme i gang. Zoe sover hendes formiddagslur men kender jeg hende ret, så vågner hun inden for de næste 5 min. 

Håber I har fået taget godt hul på det nye år og at I nyder at hverdagen er begyndt igen. Ja, nu vågnede hun som sagt - må hellere få givet hende noget mad så.

/Jo

No comments:

Post a Comment