EN SVÆR BESLUTNING

I dag tog jeg en svær beslutning. Udfaldet blev, at jeg ikke kommer hjem til mine søstres fødselsdag. Det var for mig en svær beslutning. For jeg vil så gerne. I tænker måske, hvorfor gør hun det så ikke bare?! Åh ja. Hvis det bare var så let, så var billetterne booket. Jeg har måtte sande, at det kræver en del energi at starte på fuldtid. Det er sådan set ingen hemmelighed for nogen tror jeg. Vi skal nok alle sammen bare lige mærke efter, hvordan det føles for os selv. Jeg elsker at arbejde. At sige andet vil være løgn. Jeg er bare så træt så træt når jeg kommer hjem kl. 18.00 hver dag. Mine weekender bliver mere hellige end de nogensinde har været. Derfor findes der heller ikke det samme overskud til at skulle lave så meget andet, end at lade op og slappe af. 

På én måde gør jeg jo det med familien. Men når jeg skal bruge små 16 timer på transport for at komme frem og tilbage. Ja, så er det ikke så let som jeg ville ønske at det var. Jeg er et stort familie menneske og har stor brug for at være sammen med familien. Gerne meget! Derfor gjorde det også ondt i maven at indse, at jeg ikke kan komme hjem denne gang. Jeg tror aldrig, at det bliver sjovt når jeg skal takke nej til ting/sammenkomster/fester etc. hjemme. Men måske og forhåbentlig bliver det lettere at tage beslutningerne omkring det med tiden. Jeg vil så gerne med til det hele derhjemme. Ikke gå glip af noget. Men det er svært at være her og dér samtidigt. En dag som i dag mærker jeg det. Av. 

Lidt sene aften tanker herfra. Jeg vil se lyst på det og glæde mig endnu mere til næste gang jeg skal hjem i stedet og til næste gang jeg får besøg hjemmefra. Det gør mig glad! 

Kan I nu sove godt! Min rytme er vendt her i influenzadagene. Det skal rettes op!

Godnat

/Jo