Jun 3, 2015

KAFFEPAUSE OG BLOMSTER

Hej med jer!
Sidder lige med benene oppe en stund. Køkkenet flyder, men jeg prioriterede lige en pause og lidt kaffe imens Zoe sover.
Vi har været til forældre-træf som det hedder, i formiddags. I dag handlede det om sikkerhed i hjemmet. Vi har ikke rigtig ændret noget her hjemme endnu, men det er nok ved at være tid eftersom, hun langsomt begynder at bevæge sig rundt i lejligheden.
Billedet af de fine kager snyder. Det er ikke dem jeg har fået til kaffen i dag (måtte nøjes med småkager). Det er derimod kagerne som mødregruppen skulle have haft i mandags, men vi måtte aflyse, da Zoe var syg. Hun er rask igen. Det var super ærgerligt at jeg måtte spise kagerne selv. Tror også at B har syntes, at det har været træls at få serveret mini cupcakes i to dage. Hah!
Til gengæld er stuen stadig fyldt op med smukke blomster. Jeg var nemlig så heldig at få to smukke buketter på Mors dag :-) Ikke dårligt! Det gør mig SÅ glad med friske blomster i hjemmet. Siger altid at jeg skal blive bedre til at forære mig selv en buket i ny og næ, men jeg er ofte for nærig når det kommer til stykket. Eller. Jeg får prioriteret anderledes. Måske når pengene igen hænger på træet. Så vil jeg købe flere blomster til mig selv. Er I gode til det? Eller måske I er heldige at få blomster oftere end mig? I så fald, så misunder jeg jer ;) Ej spøj til side.

Jeg har ikke lige mere at dele lige nu. Jeg vil afslutte inden Zoe vågner igen. Måske begynde at rydde lidt op i køkkenet.
Kram til jer og dejlig dag
/ Jo



No comments:

Post a Comment