May 25, 2014

SOL & SHOPPING

Godmorgen til jer som læser med her i de tidlige morgen timer og god dag til jer, som kigger forbi nu senere på dagen :-) Jeg er stået lidt tidligt op i dag da jeg har en skype aftale her til formiddag og jeg gerne lige vil nå at vågne ordentligt inden.

Jeg har haft den bedste weekend indtil videre og jeg ser frem til en lige så skøn søndag. Min søndag byder på en god blanding. Ud over at jeg skal skype med en veninde hjemmefra, så skal jeg også have lidt kvalitetstid med kæreste, sætte mit kryds til EU-valget og til middag i aften hos min svigermor. En dag som jeg har set frem til at tage hul på. 

Fik luftede sandalerne - nyder at jeg fortsat kan se mine fødder :-)
Egentligt var det min lørdag jeg ville summere for jer. Sommeren har nemlig ramt Stockholm og i går, lørdag nød jeg det i fulde drag med en dejlig veninde. Vi mødtes med medbragt frokost i Humlegården ved frokosttid og efter et par timer med sladder i græsset og solens stråler i nakken, pakkede vi taskerne sammen og slentrede ned langs butikkerne på Östermalm. Egentligt skulle jeg bare bytte et par bukser, som jeg havde købt i for lille størrelse, men det blev i stedet til en fin ny kjole og en lækker taske i en lækker lys sommerfarve. Ja sådan kan det gå, når man bare lige skal snuse lidt :-) Vi afsluttede dagen med en is i solen på en bænk og jeg tog tunnelbanen hjem til Kungsholmen. 

Kjolen jeg har købt. Den er fra COS.
Taske i 100 % læder fra H&M. Den har den fineste inderside i guld (plus point)
Min aften blev brugt på sofaen med hygge og afslapning. Den lille i maven er begyndt at være mere og mere aktiv, så jeg nyder aftenerne på sofaen og at mærke hende hygge sig i maven <3 

Jeg håber at I har haft en lige så skøn weekend og at solens stråler har skinnet på jer der hvor I er, også. Nu vil jeg komme videre med søndagen, der skal skypes og kæresten skal vækkes :-) Jeg ser frem til en god omgang morgenmad. 

Ha' en dejlig søndag. Xx Jo

No comments:

Post a Comment