Aug 20, 2015

OM AT FØLE SIG VIGTIG

Her til aften fik jeg en stor trang til at åbne computeren. Åbne computeren og føle mig vigtig. Ved I hvad jeg mener? Sådan på en Jeg skal lige have ordnet det her -agtig måde. Sådan en 'jeg er vigtig' følelse som man blandt andet får/kan få quo sit arbejde. Ja, netop lige den følelse, har jeg jo faktisk ikke haft i snart et år nu. Og ja, jeg må jo sande at jeg faktisk savner den. Om alt andet, så sagde jeg til B. 

Mig: Jeg åbner lige computeren. 
B: Hvorfor dog nu? (Det var jo egenligt sengetid) 
Mig: Jeg har brug for at føle mig lidt vigtig. 
B: (Griner lidt) Men du er jo vigtig. Det er jo dig der sørger for, at hele denne maskine til husholdning kører rundt. 
Mig: Nårh, hvor er du sød skat. (Men lidt med en anelse sarkasme i stemmen).  

Men jo. For dælen da. Jeg knokler jo rundt på daglig basis. Jeg gør alt, hvad der står i min magt for at give vores dejlige datter en god dag, med alt hvad det indebærer for sådan en lille størrelse. Nu i en alder af 10 måneder, er hun faktisk begyndt at kræve en hel del. Ikke af sig selv vel at mærke, men det er en sjov størrelse og hun vil så meget. Også alt det hun jo endnu ikke kan. Så. Der er run på i det lille hjem. Derudover følger der jo en hel del andre praktiske gøremål med i kølvandet. Madlavning, rengøring og tøjvaskning for bare at nævne nogle få. Og jeg ved da godt, at jeg har en super vigtig rolle hér. Men altså jeg savner alligevel lidt den anden følelse af vigtighed. Det må jeg jo så sande. Men er det ikke sundt nok? Altså at savne at føle sig vigtig? Det er vel ikke helt uvæsentligt at være bevidst om, at jeg ved, at jeg har behov for at føle mig vigtig, og ikke mindst, at få bekræftet at jeg er vigtig.

Lidt sen aftenfilosofi blev det herfra. Har I følt jer vigtige i dag? Og nu er det jo vigtigt at betone, at man altså kan være vigtig på rigtig mange måder. Måske er der til og med jer som ikke har behovet af at føle jer vigtige? Meeen det tror jeg nu næppe ;) 

Andre eksempler på, at jeg er vigtig: 

Jeg sørger for, at vi da med sikkerhed ikke løber tør for slik på en fredag aften. Gud nåde om der ikke skulle være nok..


Jeg sørger for, at lille Z ikke drukner i legetøj. 
 

Og, en anden ting som jeg nu også sørger for. Jeg laver portions anretninger af mad til Z som jeg fryser ned. Her ser i lige en omgang nylavet kyllinge-kødboller. Fandme da, som jeg kan! Jeg kan til og med blive overvældet af mig selv, så jeg kan sagtens forstå, hvis I gør det samme ;) ;)


Nu vil jeg så sørge for, at jeg ikke er alt for træt når Zoe vågner i morgen tidlig. Hun er vågnet mellem 7.30 og 8.00 hele ugen. Hun er virkelig dejlig er hun, sådan at give hendes forældre plus på sovekontoen. Nu håber jeg, at hun gør det samme i morgen tidlig. For at det ikke skal være løgn, så vågnede hun kl. 6.00 i søndags og det var ikke populært kan jeg fortælle, men hun må alligevel have lyttet da jeg sagde, at det helst ikke skulle gentage sig ;-) 

/ Jo

No comments:

Post a Comment