May 25, 2014

SOL & SHOPPING

Godmorgen til jer som læser med her i de tidlige morgen timer og god dag til jer, som kigger forbi nu senere på dagen :-) Jeg er stået lidt tidligt op i dag da jeg har en skype aftale her til formiddag og jeg gerne lige vil nå at vågne ordentligt inden.

Jeg har haft den bedste weekend indtil videre og jeg ser frem til en lige så skøn søndag. Min søndag byder på en god blanding. Ud over at jeg skal skype med en veninde hjemmefra, så skal jeg også have lidt kvalitetstid med kæreste, sætte mit kryds til EU-valget og til middag i aften hos min svigermor. En dag som jeg har set frem til at tage hul på. 

Fik luftede sandalerne - nyder at jeg fortsat kan se mine fødder :-)
Egentligt var det min lørdag jeg ville summere for jer. Sommeren har nemlig ramt Stockholm og i går, lørdag nød jeg det i fulde drag med en dejlig veninde. Vi mødtes med medbragt frokost i Humlegården ved frokosttid og efter et par timer med sladder i græsset og solens stråler i nakken, pakkede vi taskerne sammen og slentrede ned langs butikkerne på Östermalm. Egentligt skulle jeg bare bytte et par bukser, som jeg havde købt i for lille størrelse, men det blev i stedet til en fin ny kjole og en lækker taske i en lækker lys sommerfarve. Ja sådan kan det gå, når man bare lige skal snuse lidt :-) Vi afsluttede dagen med en is i solen på en bænk og jeg tog tunnelbanen hjem til Kungsholmen. 

Kjolen jeg har købt. Den er fra COS.
Taske i 100 % læder fra H&M. Den har den fineste inderside i guld (plus point)
Min aften blev brugt på sofaen med hygge og afslapning. Den lille i maven er begyndt at være mere og mere aktiv, så jeg nyder aftenerne på sofaen og at mærke hende hygge sig i maven <3 

Jeg håber at I har haft en lige så skøn weekend og at solens stråler har skinnet på jer der hvor I er, også. Nu vil jeg komme videre med søndagen, der skal skypes og kæresten skal vækkes :-) Jeg ser frem til en god omgang morgenmad. 

Ha' en dejlig søndag. Xx Jo

May 20, 2014

FORÅRSJAKKE & SVIMMEL

Jeg fik for mig i går aftes, at jeg ville gå frem og tilbage på arbejde i dag. Det gik sådan set også fint nok i morges, hvor jeg nåede at gå de 5+ km på en time. Godt nok har jeg lovet mig selv at jeg skal have 75 min. til det fremover. De ekstra kilo gør mig en smuule tung og en anelse langsommere ;) Anyhow jeg troede at turen hjem ville gå lige så smurt som i morges, pakkede dog et marcipanbrød og en halv bolle med i tasken for en sikkerheds skyld... Det er en dag som i dag, at jeg elsker mig selv for at være en smule forudsigende. For 10 min. i mål måtte jeg erkende, at benene begyndte at ryste, hovedet blev let og jeg mærkede svimmelheden snige ind over min krop. Jeg fik slugt marcipanbrødet og den halve bolle, ringede til min mor (havde en ide om, at det ville være sikre at tale i telefon med nogen, hvis jeg skulle besvime. Stakkels mor, som befinder sig i Danmark og ikke har nogen ide om, hvor I Stockholm jeg befinder mig, hvis jeg havde drættet om med hende i røret!) Jeg fandt en stor sten og min mor fik mig overtalt til at sætte mig ned til sukkeret slog ind. Hun sagde, at så måtte jeg da hellere tisse i bukserne. Jeg besluttede mig også hurtigt for, at det da trods alt var bedre end at besvime. Heldigvis hjalp det at hvile i 5 min. og jeg fik snøvlet mig hjem i lejligheden og indtaget lidt mad og drikke. Så note til mig selv, gå ikke 5 km. hjem fra arbejde uden energi i kroppen. Det er dumt og noget nær umuligt. Jeg har stadigvæk til overs at lære at kende min krops grænser. Jeg bliver overrasket gang på gang over, at det hele ikke liiige er helt som inden graviditeten :-)

Nu her i mens jeg har siddet med benene oppe og hvilet kroppen i sofaen, så blev det lige tid til lidt online (ønske) shopping. Jeg mangler en lys forårsjakke. Er lidt træt af, at jeg har købt en lang sort trench coat som forårsjakke, men sådan én manglede jeg jo også. Så nu er jeg på jagt efter en lys fin én også. Jeg tror måske jeg har fundet den. Er nemlig ret så vild med denne sarte rosa jakke fra Zara. Jeg må lige forbi en af de kommende dage og se om den er lige så fin på :-)


/Vil logge af computeren og få lavet en kop varm te. Kan I have en rigtig god aften!

May 15, 2014

UPS & DOWNS

Tusind tusind tak for alle jeres søde ord i forbindelse med mit sidste indlæg - hvor er det bare skønt at dele med sig af sådan en nyhed og så samtidig modtage så mange fine hilsner og søde ord :-) Vi glæder os simpelthen så meget og det er en hyggelig tid og jeg forsøger at nyde hvert sekund af den.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at en graviditet kan være forbundet med en masse forskellige gener. Nogle er virkelig plaget og andre mærker næsten ingenting. Jeg synes selv at jeg har været rimelig heldig. Jeg skal dog ikke ligge skjul på, at jeg også har været ramt af den obligatoriske kvalme og ikke mindst den ekstreme træthed som mange mærker i starten. Heldigvis forsvandt alt dette efter 11. uge og jeg har siden da ikke rigtig døjet med noget voldsomt. Jeg har måtte erkende at mit energi niveau ikke er det samme længere og at jeg ikke kan drøne rundt en hel uge med alt for mange aftaler. Men så længe jeg mærker min krops grænser så synes jeg faktisk at jeg er helt heldig :-) (peppar peppar) som man siger på svensk. Nu håber jeg nemlig bare at det holder sådan her resten af graviditeten ud. 

I dag var dog anderledes - jeg fik voldsomme smerter i mellemgulvet hen over formiddagen og det blev bare værre og værre. Så jeg besluttede at tage hjem fra arbejde. Det gjorde simpelthen for ondt. Super ærgerligt, da jeg havde et møde ude i byen her til eftermiddag som jeg faktisk glædede mig rigtig meget til, men sådan et kan jo heldigvis planlægges en anden dag. Så nu, sidder jeg hjemme i sofaen og hviler. Den værste smerte er gået væk og jeg har fået nogle tyggetabletter på apoteket som jeg vil prøve at tage senere, hvis smerten ikke forsvinder. Min familie kommer i aften og jeg har en feriedag i morgen fra arbejdet, så det må godt lige forsvinde inden. 

Nå, nu ikke mere brok herfra. Jeg vil få hvilet og glæde mig over, at jeg egentligt er sluppet godt fra de værste scener og så krydse fingre for, at det fortsætter sådan :-) Jeg deler lige et billede med jer, her fra uge 20 (19+3). Maven begynder endelig at tage form, så det ikke længere ligner at man bare er en smuuule oppustet ;) 


Ønsker jer en dejlig torsdag og en rigtig god weekend når I når dertil!

May 11, 2014

MIN NYE HVERDAG

For nogle dage siden afslørede jeg en helt speciel lille hemmelighed som jeg har gået med i godt og vel 20 uger, da jeg postede et billede på min instagram med hashtagget #minnyehverdag <3
Til alle jer der har set billedet - tak for alle de søde ord, det varmer. Det er sådan en særlig og speciel tid jeg befinder mig i. Jeg elsker hvert et sekund af den. Dette er noget jeg har villet altid og så længe jeg husker. Det er helt fantastisk og jeg føler mig virkelig heldig, at jeg får lov til at opleve at være gravid og mærke mit barn vokse i maven. Det er helt vidunderligt.

Min hverdag har allerede taget en anden form. Jeg har fået andre interesser, eller måske ikke andre interesser, men i hvert fald flere og nye interesser. Jeg er ikke længere fokus i mit eget liv og det føles så skønt at give min energi til et andet menneske énd mig selv. I 30 år har jeg været fokus for mit eget liv, mine tanker, mine behov og mine drømme. Jeg er mere end klar til at give den energi videre til min lille guldklump. Det føles rigtig rart at vide, at jeg selv har opnået det jeg gerne ville og jeg føler mig mere end nogensinde klar til min nye hverdag og til at blive nogens mor :-) 

Jeg har ikke rigtigt vidst, hvad jeg skulle poste for indlæg herinde i lang lang tid. Derfor har jeg valgt bare ikke at poste noget, men nu er jeg klar til at dele nyheden med jer og jeg glæder mig til at dele glimt fra min nye hverdag med jer herinde. 

Jeg kan fortælle jer, at prinsessen som vokser sig og stor og fin inde i min mave, nu officielt allerede har en større garderobe end hendes mor. Nu skal det lige siges, at min garderobe jo er indskrænket en del siden maven begyndte at vokse, da jeg har måtte opgave meget af mit dejlige tøj i str. 36, da det simpelthen strammer for meget på maven. Det gjorde det allerede tidligt synes jeg. Jeg havde ellers en drøm om en super trendy graviditet og muligheden for at blive i mit eget tøj, men sådan skulle det ikke være. Dog klager jeg ikke, det har jo kun givet anledning til en del lovlig shopping og de af jer som kender mig, ved jo, at det passer mig vældig godt ;-) Men ja, tilbage til udgangspunktet, jeg er altså kommet til at shoppe en hel del siden jeg i mandags fandt ud af, at det er en lille pige vi skal have. Det er jo nærmest umuligt at købe kønsneutralt tøj til babyer med mindre man vil have en kridhvid garderobe. Jeg synes nu det er en smule sjovere med lidt farve og mønstre. Men det har jeg da så sandelig også fået implementeret, kan jeg konstatere!

Så ja, mine kommende indlæg herinde får måske et lidt andet præg. Det hele skal selvfølgelig ikke handle om baby, men det er blevet en stor del af min identitet at forberede mig til min nye hverdag som venter frem for mig, og jeg vil elske at dele lidt glimt fra den med jer <3

Jeg håber I har en fantastisk søndag. Jeg har netop nydt lidt godt fra bageren og en god kop kaffe. Det kan anbefales skal jeg love for :-) 


Apr 5, 2014

EN HELT ALMINDELIG LØRDAG

Der er næsten gået så lang tid siden jeg sidst skrev noget herinde, at det er blevet lidt fremmed for mig. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal fortælle om. Men så huskede jeg mig selv på, at det heller ikke var meningen at jeg skulle skrive noget fantastisk hver gang, eller i det hele taget skrive noget fantastisk. Jeg skal jo bare skrive og dele med om mine oplevelser og min hverdag, mit liv. Så lad mig da lige prøve at gøre det for en gangs skyld :-) For, hvor er det længe siden, jeg har haft tiden, eller prioriteret tiden, til det her. Det gør jeg nu, for jeg har savnet det og jeg synes at det er sjovt.

Mine dage sluger hinanden. Virkelig sluger. Tiden bare sponser af sted og jeg kan ikke rigtigt følge med tiden. Tænk, at det for eksempel allerede er 5. april i dag. Det er helt vildt. April! Det er jo super dejligt, at foråret nu kommer snigende og vi går den gode tid i møde, men det er også skræmmende at tiden som er gået, bare er fløjet så stærkt forbi min næse og jeg kan næsten ikke følge med i, hvad der skete undervejs. Livet i en nøddeskal, eller? 

Heroppe nord på bliver der for tiden puslet med en masse hverdagsting. I går stod den på tømning af hele vores kælderrum og sortering til lossepladsen, ikke just den fedeste fredagsbeskæftigelse, men et must. Nu her sidder jeg og går i gennem min svenske skattedeklaration og udmeldelses papirerne til min danske a-kasse og overførsler fra den ene konto til den anden. Alt sammen opgaver, som jeg i en travl hverdag, lidt springer fint og elegant over. Gider det ikke rigtigt, når jeg først kommer hjem kl. 18.00 hver dag. Så vil jeg bare gerne have noget mad og få slappet af. Det er jeg vel ikke den eneste som vil, vel?! 
Men jeg elsker når der er styr på tingene og når jeg får ryddet op og ud. Det er sådan en rar følelse og næsten en rensning af sjælen også, for mig i hvert fald. Det er ikke sikkert jeg deler dette med nogen ;) Men jeg har i hvert fald taget lørdag middag 'fri' til det. Så nu håber jeg, at jeg når igennem bunken, så der også bliver tid til lidt rengøring og hygge bagefter. 

I aften skal jeg til gengæld noget sjovt. Jeg skal nemlig se en god ven og min træner i kamp. Sådan rigtig mandekamp, i en ring, hvor de faktisk må slå på hinanden. Det er nok ikke alle der finder det underholdende. Det gør jeg egentligt heller ikke selv, men det er lige pludselig noget andet, når man kender vedkommende. Og så skal det lige siges, at live-sport jo bare er 100 gange federe end på tv. Al sport er faktisk live! Anyhow, efter kampen bliver det middag med nogle skønne tøser og måske en tur ud i natten?! Nu må vi se. Uanset, så bliver det godt. 

Nu havde jeg jo ikke rigtigt det store formål med dette indlæg, bortset fra, at jeg ville i gang med at få skrevet herinde igen. Så lad os se, om ikke dette indlæg kan gøre noget ved det. 

Jeg vedhæfter lidt hverdagsbilleder fra den senere tid, da det nok ellers bliver lidt tørt det her. 

Ellers, så har jeg det rigtig godt. Jeg nyder at være en arbejdende kvinde og tjene til husholdningen og andre lækrere sager. Foråret er på vej og Stockholm bliver verdens fineste by. Jeg har til og med fundet cyklen frem fra gemmerne, så alt i alt, så er livet bare toppen og jeg nyder det virkelig <3 
Håber også, at det er det samme for jer <3 

Jo/ Kom lige i tanke om, at jeg også skal nå at lakere neglene inden i aften.. 

Pæne blomster fra min mor <3

Høsten fra denne sæsons Bokrea (bogudsalg)

Mit smukke Stockholm

Fredagsslik

En god søndag morgen

Ny fin ring fra Maria Black

Brunch med mor og søs i Købehavn

Grøn smoothie i solen

Solskin gør godt :-)

Jan 28, 2014

ØNSKER MIG DEN HER..

.. fine lyseblå nederdel fra Zara. Må snart forbi én af deres butikker!


Jan 27, 2014

KONCERT // REBEKKA KARIJORD

Sidst i marts skal jeg til koncert med min svenske veninde (elsker at jeg har fået svenske veninder) og nogle af hendes veninder. Vi skal se Rebekka Karijord. Jeg havde ikke tidligere stiftet bekendtskab med artisten inden min veninde spurgte mig om jeg ville med. Jeg er ikke helt så god til at udforske musikken og give andre genre en chance. Jeg holder mig bare til det jeg kan lide og er egentligt godt tilfreds - Men jeg elsker når mine veninder præsenterer mig for, for mig ukendte kunstnere. En skal jo ikke blive for snæversynet, heller ikke hvad musikken angår. Vel!?

Jeg er vild med Rebekka Karijords musik og har lyttet på hendes forskellige album den seneste stykke tid. Jeg synes, at hun minder mig lidt om den danske sanger Naja Rosa, som jeg har lyttet en del til førhen. Men det skal jeg slet ikke gøre mig klog på.

Jeg er specielt blevet vild med sangen Wear It Like a Crown og en masse andre af hendes sange. Jeg glæder mig helt vildt meget til koncerten nu! Er sikker på, at det kun kan blive en skøn aften. 

Hvis I har lyst så kan I lytte til sangen som jeg nævnte ovenfor. Hendes stemme er så dejlig behagelig. 


Jan 26, 2014

SØNDAG & SEMLOR


Jeg ligger bare her på sofaen og daser. Læser i Vogue og lytter til musik. Doven søndag, men yderst dejligt. Jeg forsøger vel bare at slå tiden ihjel i venten på at min prins kommer hjem. Snart heldigvis. Må hellere få lavet lidt aftensmad til os. 

Jeg begav mig ud tidligere i dag, men det er alt alt for koldt til at færdes udendørs, hvis I spørger mig. Jeg gik også kun ud fordi jeg skulle købe semlor til i aften (årets første) og jeg glæder mig helt vildt til at spise dem!

Jeg føler mig stadig syg. Har ondt i kroppen og sover alt for mange timer. Måske jeg skal bevæge mig til lægen en af dagene og få kontrolleret at alt er som det skal være. Glæder mig til at være frisk igen.

Håber I har en god søndag? Måske I ser håndbold? Så må I lige opdatere mig på den front. Jeg har ikke set en eneste kamp. 

/Jo - Har seriøst tænkt på semlor HELE weekenden..

Jan 24, 2014

TO MÅLTIDER

Jeg er ikke fanatiker når det kommer til min mad! Det vil jeg gerne lige understrege. Jeg forsøger at spise varieret og nongenlunde sundt. Mere kompliceret er det heller ikke. Nogen gange kan jeg dog godt gå lidt i panik, når jeg i for lang tid, har proppet mig med alt for meget slik, kager, chips og jeg ved ikke hvad. Jeg kan hurtigt mærke på min krop når det bliver for meget for den. I sådanne perioder prøver jeg at rodde lidt bod på det ved at spise ekstra sundt og godt til mine hovedmåltider. Disse dage er sådan en periode. Specielt nu hvor jeg har været syg og kroppen virkelig behøver et sundt boost. Ja det behøver den jo egentligt altid, men jeg tror I ved hvad jeg mener.

Dette er egentligt bare for at vise jer, hvad 'sådan' nogle gode og sunde måltider kan bestå af for mig. Jeg er ikke god til at lave mad, jeg bager hellere brød og kager. Derfor skal det altid være så simpelt så muligt og hurtigt lige at bikse sammen, specielt en sen fredag aften, hvor overskuddet ikke er det store. 

I dag blev det til en salat med rejer og æg. Jeg undlod at fylde den med kulhydrater, så jeg tog en rugbrød med brie på ved siden af.


Jeg elsker morgenmad og jeg elsker at have god tid til at lave det og spise det. Derfor er det en fryd i weekenden hvor dette kan lade sig gøre. Nedenstående er fra forleden dag, hvor jeg var hjemme pga sygdom og jeg tænkte at kroppen havde brug for lidt ekstra godt. Det blev til scramle eggs, brød med ost, en smoothie af 1 appelsin, 1/2 banan og to håndfulde frosne hindbær. Kaffe med mælk/fløde er et must og en lille håndfuld mandler er også altid godt. 


Jan 23, 2014

STADIGVÆK

Ja. Nemlig. Jeg er stadigvæk syg. Nu gider jeg snart ikke det mere. Jeg bryder mig ikke om når min krop og fysik ikke er hundrede procent. Jeg synes, at det er så ubehageligt at være syg. Det gør de fleste nok. Men det er altså ikke særlig produktivt at ligge herhjemme dag efter dag. Så NU. I morgen er jeg rask. Det er i hvert fald det jeg håber på :) Om ikke andet så har jeg da fået lidt tid til at blogge i disse dage, det synes jeg er hyggeligt. Gør I?

Jeg har ikke så meget nyt at fortælle. Jeg ville have været i supermarkedet men det rækkede kræfterne ikke til, så jeg gik til den lokale sushi istedet. Altid et hit. Hvis I spørger mig. Til dessert blev det til cola & lakrids sutter, dem fra Haribo. Jeg er inde i en periode, hvor jeg desværre skal have sukker hver dag. Måske det ikke er en periode? Måske det bare er altid? Åh ja. Men lidt skader ikke. Vel?!

Ellers.. ikke så meget faktisk. Kæresten er i Portugal så her er lidt for stille. Han må godt snart komme hjem synes jeg. Det der med at sove uden ham ved min side, det er jeg ikke fan af. Så det er godt, at han er hjemme igen på søndag. Tror det skal fejres med kage. Altså på søndag :) 

Nåh nu blev det vist mere bare tom snak. I stedet slutter jeg lige af med et selfie, et kysseselfie, for at det ikke skal være løgn. Mindre tænker jeg ikke at I vil have. Så her får I mig med trutmund og trætte øjne. 

/Jo - Tror jeg vil browse lidt nyt porcelæn.


Jan 22, 2014

EN SVÆR BESLUTNING

I dag tog jeg en svær beslutning. Udfaldet blev, at jeg ikke kommer hjem til mine søstres fødselsdag. Det var for mig en svær beslutning. For jeg vil så gerne. I tænker måske, hvorfor gør hun det så ikke bare?! Åh ja. Hvis det bare var så let, så var billetterne booket. Jeg har måtte sande, at det kræver en del energi at starte på fuldtid. Det er sådan set ingen hemmelighed for nogen tror jeg. Vi skal nok alle sammen bare lige mærke efter, hvordan det føles for os selv. Jeg elsker at arbejde. At sige andet vil være løgn. Jeg er bare så træt så træt når jeg kommer hjem kl. 18.00 hver dag. Mine weekender bliver mere hellige end de nogensinde har været. Derfor findes der heller ikke det samme overskud til at skulle lave så meget andet, end at lade op og slappe af. 

På én måde gør jeg jo det med familien. Men når jeg skal bruge små 16 timer på transport for at komme frem og tilbage. Ja, så er det ikke så let som jeg ville ønske at det var. Jeg er et stort familie menneske og har stor brug for at være sammen med familien. Gerne meget! Derfor gjorde det også ondt i maven at indse, at jeg ikke kan komme hjem denne gang. Jeg tror aldrig, at det bliver sjovt når jeg skal takke nej til ting/sammenkomster/fester etc. hjemme. Men måske og forhåbentlig bliver det lettere at tage beslutningerne omkring det med tiden. Jeg vil så gerne med til det hele derhjemme. Ikke gå glip af noget. Men det er svært at være her og dér samtidigt. En dag som i dag mærker jeg det. Av. 

Lidt sene aften tanker herfra. Jeg vil se lyst på det og glæde mig endnu mere til næste gang jeg skal hjem i stedet og til næste gang jeg får besøg hjemmefra. Det gør mig glad! 

Kan I nu sove godt! Min rytme er vendt her i influenzadagene. Det skal rettes op!

Godnat
/Jo

Jan 21, 2014

JANUAR

Jeg havde virkelig ikke troet, at der skulle gå så lang tid imellem mine opdateringer herinde. Det var ikke helt det jeg havde som udgangspunkt. Men. Én dag tager den anden. Tiden går altså stærkt når man har fuldtidsjob. Men det ved I jo godt. Jeg har først lige måtte erkende det (igen) nu, her i januar, hvor det er blevet min tur til at være arbejdende. Jeg vil gerne lige påpege, at jeg ELSKER det. Jeg elsker, at min hverdag igen er struktureret. Jeg elsker, at jeg kan gøre præcis, hvad jeg vil efter arbejde og i weekenden. OG. Jeg ELSKER at min dårlige samvittighed (over aldrig rigtig at være med studiemæssigt) er pist borte. Det er simpelthen den bedste følelse. OG.JEG.STOR.TRIVES :-)

I dag er jeg faktisk hjemme fra arbejde. Jeg er desværre blevet syg. Hele kontoret har været syg på skift, så nu blev det desværre min tur. Ikke lige det jeg havde planlagt. Synes der er så mange opgaver på arbejdet som jeg kunne gribe fat i. Men de må vente til jeg kommer tilbage. Jeg har i stedet 'hygget' mig med at være syg. Hvilket indtil videre indebærer det seneste afsnit KUWTK (min last, hvilken jeg gerne vil understrege, at jeg ikke er det mindste flov over!), et dejligt langt bad og så har jeg iført mig mine blødeste bukser og en dejlig silketop. Hvorfor skal det være ulideligt at være syg når man bare kan gøre det en smule lækkert?! 

Der er sket en hel del siden jeg skrev mit seneste indlæg herinde. Blandt andet har jeg rundet et skarpt hjørne og kan nu skrive 30 år på mine tegninger. Jeg havde den bedste fest med familie og venner og jeg er stadig helt overvældet over al den kærlighed og alle de fine fine gaver jeg blev forkælet med. Helt uvirkeligt! Når jeg får billederne fra festen så skal jeg nok dele lidt med jer herinde. Jeg har fået et par stykker. Måske I kan få et eller to på forskud. Jeg må lige få dem kigget igennem igen. Ellers får I lidt billeder når jeg har modtaget resten. 

Jeg har jo valgt at kalde indlægget for januar, så nu får I lige et par billeder med fra den seneste tid. Synes altid selv at det er hyggeligt med lidt billede opdatering. Så det skal I da ikke snydes for.
 
Bryder mig ikke om sorte sække til opbevaring af mine ting ;)
Bagte spontant en nem chokolade kage så vi kunne indvie noget af mit fine nye porcelæn.
Vinteren er langt om længe kommet til Stockholm. Det lyser dejligt op med sneen!
Med kulde og sne udenfor, så bliver man nød til at hygge ekstra meget indenfor.
Har spist god mad med veninderne og nydt en god dessert efterfølgende. Livets små glæder :)
Jeg nåede ikke få glimmernegle til nytårsaften - Det gjorde resten af verden(instagram) Jeg gjorde det post nytår. Fint!
Jeg fik dette fine fine ur af min kæreste i fødselsdagsgave og jeg har haft det på lige siden. Er SÅ glad for det :)
Dette billede er fra i går aftes, hvor jeg måtte lade sygdom overvinde og falde om på sofaen under dynen. Fik selskab!

Dec 11, 2013

EN LILLE OPDATERING

Det er ved at være lang tid siden, at jeg har givet lyd fra mig herinde. Det er ikke bevidst, men jeg skal lige lande efter et par hektiske uger. Den seneste tid har nemlig indeholdt en masse oplevelser som lige skal lande i mit hoved (og maven) kan jeg mærke.
Et meget kort resumé; Jeg er blevet færdig med min kandidat eksamen fra Stockholms universitet og fik afsluttet med et 10-tal (ikke helt dårligt!). Det har jeg fejret, af flere omgange. Jeg har samtidigt måtte sige farvel til min kæreste farfar (læs:morfar). Det var smukt. Derudover har jeg fejret min mor som har rundet de 60 år og oveni det hele er jeg blevet tilbudt fast job med start i det nye år. Og så har jeg været frem og tilbage mellem Danmark og Stockholm. Så nu skal jeg lige lande i mig selv, mærke efter. Det er da ikke løgn, at det har været lidt svært, når følelserne har galoperet fra den ene yderkant til den anden. Men jeg har det godt. Rigtig godt faktisk og det føles rart at jeg går det nye år i møde med faste rammer og fast indtægt.
Jeg har som mål at blive bedre til at lave lidt flere indlæg herinde. Lad os se om ikke der bliver mere plads til det fremover. 

Herunder er lidt billeder fra min instagram fra den seneste tid. Her har jeg tilgengæld været aktiv. Jeg har blandt andet;

Pyntet mine negle med en ny fin favorit fra Essie i farven Sable Collar

Beundret mit fine hyggehjørne fyldt med eksamensgaverne - Eames stolen, string hylden og billedet.

Arvet denne skønhed fra min kære Farfar <3

Spist lækre guldkugler fra Johan Bülow - de er næsten for fine (læs:dyre) til at spise. SUK

Forelsket mig i denne lille skønhed. Cleo hedder hun. Hun er en Hellig Birma og min mors nye øjesten.

Fået pyntet op til jul og vores plastik gran står nu fint i hjørnet. Jeg vender mig ALDRIG til at have et træ af plastik.

Taget uendelige mange #selfies. Jeg kan også Helle!

Og så har jeg i dag fået den fineste julebuket af min prins med julekugler og jeg ved ikke hvad <3 Det er kærlighed!

Nov 20, 2013

RYNKER I PANDEN

DET HER er helt vildt irriterende... jeg er blevet opmærksom på, at jeg jo har sindsygt mange rynker i panden! Det slog mig pludselig for noget tid siden. Huden er blevet helt løs og det er altså ikke særlig sjovt. Det forstår I vel godt?! Kan man få dem til at gå væk igen? De må gerne gå væk igen. NU!



/Jo - Tænker, at det trods alt er godt, at jeg har andre mere ligegyldige ting at bekymre mig om :)

Nov 18, 2013

PIECE & DUCK


Jeg tænkte bare, at jeg lige ville sende lidt kærlighed ud! Det gør jeg med min fineste 'duck' grimasse. Duck som i ande-mund, tror jeg man siger?!. Jep. 
Jeg har afleveret ti eksemplarer af mit speciale på universitetet i dag. Ja - det kan jo diskuteres, hvorvidt det er godt eller skidt, at man skal aflevere ti eksemplarer af et speciale på knap 90 sider... Måske I kan fornemme, hvad jeg synes.. Men om ikke andet, så er det gjort. Jeg arbejder hjemmefra resten af i dag. Den står på forberedelse af opponering og i aften skal jeg have forberedt noget materiale fra mit eget speciale. Jeg er nemlig blevet inviteret på en konference på fredag, hvor jeg skal præsentere resultaterne fra mit speciale. Super spændende og så stort at jeg har fået lov til at komme med. Jeg glæder mig til at fornemme forskningsmiljøet og forhåbentligt lytte til en masse spændende forelæsninger i løbet af dagen.


Kærlighed og kys - bare fordi og bare til jer! 


/Jo - Har købt den fineste neglelak til mig selv i dag. Hverdagsluksus på højeste plan. Ja, så ved I det!

Nov 16, 2013

BE SOMEONE WHO MAKES YOU HAPPY

Jeg er alene hjemme i denne weekend, så jeg får presset lidt kvalitetstid ind. Denne formiddag blev det (på trods af alkohol i blodet fra i går) til 1 times styrketræning efterfulgt af 4 km. cross. Lige hvad jeg havde brug for. Jeg har været lidt dårlig til at prioritere min træning, men det skal der laves om på! Ellers står dagen på lidt praktiske gøremål. Egentligt skulle jeg forberede eksamen i dag, men jeg har valgt vasketøjsbunken og støvsugeren i stedet. Jeg kan ikke koncentrere mig, når der ikke er orden i de andre ting. Dårlig vane. Meget dårlig vane. Men jeg er vel ikke den eneste, er jeg?

Jeg vil lige dele et lille citat med jer. Jeg er selv stor fan af små (hverdags)motivations citater. De kan gøre underværker. I hvert fald for mig.  



Når vasketøjet er ordnet og støvsugeren er tilbage i skabet, så skal resten af dagen tilbringes hos min svigermor. Hun har inviteret familien til fødselsdagsmiddag. Det bliver hyggeligt og jeg glæder mig til god mad. 

Tak til bedste Katrine for at hjælpe mig med (vant) fra mit indlæg i går. Jeg havde på fornemmelsen at det var uden d. Men jeg synes det ser så forkert ud. Så udansk. Så svensk måske? Jeg må lige minde jer om, at mit danske sprog langsomt bliver forsvensket så, hvis I kigger efter grammatik- og stavefejl, så vil I helt sikkert finde dem her :-) Nu er I advaret!

I må have en fantastisk weekend! 

/Jo - Hvis man danser mens man støvsuger, så bliver det bare en smule sjovere tror jeg.

Nov 15, 2013

FREDAG EFTERMIDDAG & VIN I SIGTE

Pæren i lampen over stuebordet er sprunget (og jeg glemte at købe en ny da jeg var ude at handle i dag) så jeg har tændt lidt lys ved siden af computeren. Det giver både lys og 'mys'effekt! Jeg sidder pt og arbejder med et speciale som jeg skal opponere på. De fleste eksamener, såsom jeg har forstået det, her i Sverige, foregår ved, at man opponerer på en medstuderendes eksamensopgave. Hvilket helt praktisk i relation til specialet betyder, at jeg har 45 min. til at præsentere et speciale som en anden studerende har skrevet. Det er min opgave, i dialog med forfatteren, at præsentere arbejdet og at løfte styrker og svagheder frem i min præsentation. Jeg bliver bedømt på, hvordan jeg opponerer (godkendt/ikke godkendt). Dette er en del af min endelige eksamen. Hmm var det til at forstå, eller blev det indviklet? Spørg endelig ind. Jeg synes det er ret interessant måde at gå til eksamen på. Jeg har det både godt og ondt med det. Jeg synes at det ligger et enormt ansvar på mig, at få præsenteret en anden studerendes arbejde, et arbejdet som der er langt en del arbejde i. Ydermere synes jeg, at det er lidt ærgeligt at man ikke får lov til at præsentere sit eget arbejde/speciale. Men det er enormt interessant at skulle sætte sig ind i et andet speciale og jeg har så mange spørgsmål og refleksioner som jeg glæder mig til at få diskuteret og indfriet i min dialog med forfatteren. Ikke mindst er jeg spændt på når mit eget speciale skal eksamineres. Det skal lige siges, at eksaminator også er til stede og efter at jeg som opponent er klar er det eksaminator som tager over og diskutere/drøfter det der måtte være behov for med forfatteren/den studerende. 
Anyhow. En lang forklaring det blev. Men ikke mindst skiller denne form sig fra de eksamensformer jeg har været vandt (nu er det jeg aldrig kan huske om der er d eller ikke i vant/vandt. Hjælp mig her!) til i Danmark. Er der nogle af jer der har erfaring af denne type eksamen? Eller anden form for den sags skyld? Kunne være interessant at høre fra jer. 

& så til det med vinen. Det er jo fredag og jeg har en aftale med en veninde om at mødes til et glas vin eller to (måske en fin drink) senere i aften. Det glæder jeg mig til. Både til vin og venindehygge. God måde at starte weekenden på. I den anledning har jeg lige lakeret neglene med lidt 'Rouge Noir', følte ikke at mindre kunne gøre det. Hvis.I.forstår.

Kan I have en fantastisk dejlig weekend. Det har været helt vildt dejligt at se, at så mange af jer har haft klikket jer forbi bloggen. Jeg håber at I har lyst til at klikke jeg forbi igen og følge med her på mit nye lille univers. Det er så hyggeligt. 

/Jo - tænker at det bliver en god weekend!

Nov 10, 2013

MINE TO VERDENER

Velkommen til mit nye univers!
Jeg har længe ville skabe rammerne for et nyt univers. Det har jeg hermed gjort! Dette er et mere personligt univers. Et univers som forhåbentligt kan skabe en kortere afstand mellem mine to verdener i Danmark & Sverige.

I dette første indlæg vil jeg gerne dele den tekst med jer som beskriver bloggens udgangspunkt. Jeg har ingen faste indlæg, tider og rammer herfor. Jeg kommer til at blogge når jeg har noget på hjertet, en historie at fortælle eller små hverdagsglimt at dele. Jeg håber at I har lyst til at følge med, lyst til høre om små glimt fra mine to verdener og mit forsøg på konstant at balancere og forene disse. 

Xx Jo

"MINE TO VERDENER er min personlige blog som skildrer mit liv i mine to verdener. 
I sommeren 2011 flyttede jeg til Stockholm for at leve sammen med kærligheden i mit liv. Samtidigt rejste jeg fra en verden som jeg var tryg i, en verden fuldt med kærlighed både fra og til veninder, venner og familie. Jeg har forsøgt at skabe en ny verden for mig selv i mit nye land (Stockholm) samtidigt som jeg forsøger fortsat at holde fast i min anden verden hjemme (i Danmark). At skulle opbygge en ny verden for sig selv i et nyt land og samtidigt holde fast ved det gamle kan til tider være svært at jonglere og det giver udfordringer på mange niveauer. Des mere tryg, velkendt og kærlighedsfuld min nye verden bliver des længere væk føles min anden verden. Det er skræmmende. At balancere mine to verdener er min vigtigste opgave, en opgave som jeg forsøger at stræbe efter at lykkedes med så godt som det er muligt. Ingen siger at det skal være let. Ingen sagde at det blev let.

Bloggen indeholder oplevelser fra begge mine verdener. Det er en personlig fortælling. Jeg er mig og ingen anden. Jeg fortæller ud fra hvad jeg oplever, elsker, ser og skaber. Ikke andet.  

Jeg håber at I har lyst til at følge med."