Jeg er alene hjemme i denne weekend, så jeg får presset lidt kvalitetstid ind. Denne formiddag blev det (på trods af alkohol i blodet fra i går) til 1 times styrketræning efterfulgt af 4 km. cross. Lige hvad jeg havde brug for. Jeg har været lidt dårlig til at prioritere min træning, men det skal der laves om på! Ellers står dagen på lidt praktiske gøremål. Egentligt skulle jeg forberede eksamen i dag, men jeg har valgt vasketøjsbunken og støvsugeren i stedet. Jeg kan ikke koncentrere mig, når der ikke er orden i de andre ting. Dårlig vane. Meget dårlig vane. Men jeg er vel ikke den eneste, er jeg?
Jeg vil lige dele et lille citat med jer. Jeg er selv stor fan af små (hverdags)motivations citater. De kan gøre underværker. I hvert fald for mig.
Når vasketøjet er ordnet og støvsugeren er tilbage i skabet, så skal resten af dagen tilbringes hos min svigermor. Hun har inviteret familien til fødselsdagsmiddag. Det bliver hyggeligt og jeg glæder mig til god mad.
Tak til bedste Katrine for at hjælpe mig med (vant) fra mit indlæg i går. Jeg havde på fornemmelsen at det var uden d. Men jeg synes det ser så forkert ud. Så udansk. Så svensk måske? Jeg må lige minde jer om, at mit danske sprog langsomt bliver forsvensket så, hvis I kigger efter grammatik- og stavefejl, så vil I helt sikkert finde dem her :-) Nu er I advaret!
I må have en fantastisk weekend!
/Jo - Hvis man danser mens man støvsuger, så bliver det bare en smule sjovere tror jeg.
No comments:
Post a Comment