Aug 21, 2015

10 MÅNEDER

Den her basse fylder 10 måneder i dag. Ligesom jeg gjorde ved 3 måneder og ved 6 måneder, så synes jeg at 10 måneder er en form for milepæl. 10 måneder. Det betyder, at hun snart er 1 år og det er altså vildt!

Hun er et skønt væsen og oftest er hun virkelig virkelig glad. Hun elsker at lege med hendes legetøj og skubbe sig rundt på opdagelse i lejligheden. Hun skubber sig fortsat rundt baglæns. Hun kommer op i kravleposition og sætter sig op og tilbage på maven igen så jeg tror ikke, at det varer længe inden hun begynder at kravle. Hun elsker at synge sange. Klappe kage, Lille Peter Edderkop og Jens Hansen har en Bondegård er blandt hendes favoritter. Hun elsker at læse bøger og så giver hun de dejligste morgenkys. 

Vi skulle forevige dagen, i ære af hendes 10 måneder. Det gick sådär... Det var lidt mere interessant at kigge på kortet end ind i kameraet :)


I aften skal jeg ud at spise og drikke lidt vin med en veninde. Det glæder jeg mig rigtig meget til og jeg tænker, at det er en helt perfekt måde at begynde weekenden på og ikke mindst fejre min datter ;) 

Jeg håber, at I har en dejlig fredag og at I går en god weekend i møde. 

/Jo

No comments:

Post a Comment