Endelig endelig blev det fredag. Jeg synes denne uge har været en anelse
sværere at komme igennem end normalt?! Måske fordi jeg langsomt bliver tungere
og nattesøvnen ikke helt er hvad den var inden graviditeten :-) men sådan er det jo. Det er skam ikke en klage.
Det er bare skønt at weekenden nu er her. Er I andre der også har glædet jer?
Jeg har en spændende weekend at se frem imod. Herhjemme tager vi lige en
hånd med det praktiske først (læs: en hurtig støvsugning af lejligheden og let
oprydning) og så står den ellers på hjemmelavede burgere og et par afsnit
Breaking Bad. Præcis sådan som jeg gerne vil tilbringe min fredag efter en uge
med lange dage på kontoret. Hvordan skal I tilbringe jeres aften og weekend?
Resten af weekenden dedikerer vi til fødselsforberedelse. Vi har booket et
kursus som hedder Profylax. Vi håber på nogle spændende dage og en masse nye
redskaber som vi tage med os til fødslen. Jeg er sikker på, at det nok skal
blive godt. Selvom jeg ikke er nervøs for fødslen, så er det alligevel
betryggende at få nogle redskaber som vi som par kan bruge sådan, at vi kan
arbejde som et team. Det er jo mig som skal føde, men derfor er det jo fortsat vigtigt
at jeg kan få den støtte jeg har brug for af min kæreste. At vi begge to er
forberedt og har nogle redskaber at trække i, tror jeg virkelig gør en forskel
for det som venter frem for os. Men igen, vi har jo ingen anelse om, hvad der
venter når først fødslen går i gang. Men jeg kommer aldrig til noget uforberedt.
Heller ikke min datters fødsel haha :-)
Ellers! Jo, herhjemme går vi rundt som to nyforelskede teenagere. Det er jo
helt fantastisk sådan at opleve den følelse igen med den samme mand. Føler mig
så heldig. Ikke nok med at han har sat en fin og skinnende diamant på min hånd,
så skal jeg også være mor til hans barn, vores barn :-) Det føles helt rigtigt og meget fantastisk! I
kender godt følelsen af at være lykkelig helt ned i maven, ik? Den skal man
huske at holde fast i og jeg kan love jer for at jeg nyden den og rusen som
følger med :-)
Nu vil jeg få slukket computeren og hjælpe kæresten med de praktiske
sysler, så vi kan slappe af med god samvittighed på sofaen i aften.
Rigtig god weekend til jer /Jo
No comments:
Post a Comment